Hvad er Gymjunky for et brand?

gymjunky-baggrund

Historien bag Gymjunky

Gymjunky er et tysk brand for fitnesstøj til mænd og kvinder. De kom rimelig sent ind i branchen, men rullede hen over Tyskland gennem et par måneders hårdt arbejde. Som du kan se på alt Gymjunky tøj, du kan få her hos os, er der lagt fokus på funktionalitet og design. Deres kontor og lager ligger i Hamborg i Nordtyskland og er dermed ikke langt væk fra Danmark. Indenfor landets grænser, kan du kun købe Gymjunky træningstøj et sted, og det er her hos Athletex.dk. Det er vi super stolte over og glade for.

Gymjunky sender deres produkter til 33 lande på hele jordkloden, men markedsfører produkterne indtil videre kun i Tyskland.

Navnet Gymjunky kom fra, at de ikke kunne lide det, at folk bliver kaldt “fitness freak”, hvis de går til fitness mere end 3 gange om ugen. Ordet freak passede ikke til en, der dyrker sport og gør noget for velværet. Så de skrev alle synonymer op for ordene fitness og freak og prøvede alle mulige kombinationer. Det endte med ordene gym og junky, som blev sat sammen til Gymjunky. 

Deres logo er bogstaverne G og J, men hvis man kigger lidt nærmere på det, ligner det en person, der gør en double biceps pose.

Hvordan startede de?

To drenge fra Hamborg stiftede selskabet i starten af 2015, med deres egne lommepenge og et par måneder senere, fik de et tilskud fra banken. Fra starten af, har de selv designet og udviklet tøj i den stil, de synes, der manglede på markedet. 

Den første levering de fik, bestod af 8 kasser tank tops og t-shirts, der blev sendt til deres private kælder.

Den ene af stifterne har før i tiden været klassekammerater med den tidligere tyske fodboldlandsholdsspiller Marcell Jansen. Marcell Jansen har spillet for store klubber i Tyskland, som Borussia Mönchengladbach, Bayern München og Hamburger SV og er dags dato præsident for Hamburger SV. Det var fælles tiden i Hamborg, der gjorde, at de to tidligere klassekammerater fik en alvorlig snak om brandet Gymjunky. Marcell Jansen var meget overbevist om konceptet og investerede et stort beløb i firmaet.

Med investorpengene i lommen og et hav af ideer til nye produkter, blev væksten for alvor skudt igang. De fik en rigtig firmabygning og fik flere container med tøj hjem til deres nye lager. 

Deres bekendthed voksede ufattelig meget, da de besøgte fitness og bodybuilding messen Fibo i Köln i året 2016. Fibo er ikke kun en af de største (hvis ikke den største) messer i verdenen, men også en af de dyreste og længste, med en varighed på 4 dage. Her er et billede af deres stand i 2016, hvor folk for alvor lærte deres brand at kende og kunne købe produkter direkte på messen. 

gymjunky-messe

Hvad udgør deres succes?

Gymjunky er selvfølgelig ikke de eneste, der sælger træningstøj. I Tyskland, ligesom i Danmark, kan du få sportstøj overalt, fra H&M over Sportmaster til Adidas eller Nike. Det er et benhård marked. Hvordan har de så nået, at blive så succesfuld?

Gymjunky har lagt fokus på de enkelte kunder og kvalitetsprodukter. De konkurrerer ikke med discountbutikker og har aldrig haft som mål, at være de billigste på markedet. Deres produkter har en høj standard for kvalitet. Deres tank top til mænd er f.eks. for det meste lidt længere, så du ikke lige pludselig står med bar overkrop i fitnesscenteret og deres tights til kvinder er 100% squat proof og sidder tæt på benene.

De har fra starten af fokuseret sig meget på, at skabe en community for alle de gymjunkies, der er derude. For alle, som ikke gider, at træne i en gammel t-shirt, som man har haft liggende i garderoben i lang tid.

Hvorfor kun træningstøj?

Gymjunky sælger udelukkende træningstøj og har ingen planer om, at ændre på det i fremtiden. De siger det gode ved tøj til fitnesscenteret er, at næsten alle atleter kan bruge det til noget. En fodboldspiller besøger fitnesscenteret for at træne ben og en tennisspiller for at træne arme og skuldre osv. Enhver ambitiøs atlet besøger fitnesscenteret, enten til den ene eller den anden sportsgren. Dermed har de en meget stor målgruppe og nok at se til med det.

Siden Gymjunkys besøg på Fibo i 2016, er der selvfølgelig sket en masse. Du kan se en video de har lavet af messen i 2018 og hvor mange folk, der kom og besøgte deres stand: 

 

TILBAGE TIL TOPPEN